fbpx
Gode råd

Få styr på dokumenterne

Hos Ingeman Fischer kan vi hjælpe dig med et trygt boligsalg og inden for få dage levere de lovpligtige dokumenter, så du er sikret et optimalt salg af din bolig. Vi udarbejder en kladde af boligens tilstand, så du har mulighed for at udbedre eventuelle fejl og mangler og derved øge værdien af din bolig. Her har vi samlet en oversigt over de tre vigtigste dokumenter vi kan hjælpe med.

Få et trygt boligsalg med de rette dokumenter

Der er en lang række dokumenter og godkendelser du skal have styr på, når du skal sælge din bolig. Disse skal bruges til at udarbejde relevante oplysninger til dokumentation over for en eventuel køber. Uanset hvordan du vælger at sælge din bolig, er det de samme dokumenter, du skal finde frem.

 

Energimærkning er det dokument, der angiver energiforbruget og mulige energimæssige besparelser i din bolig. Energimærkning er et lovpligtigt dokument, hvis du ønsker at sælge din bolig.

”Vi fremsender energimærkningen få dage efter besigtigelsen, så du hurtigt kan få annonceret boligen hos din ejendomsmægler„

El-eftersyn er den rapport, der både giver et generelt overblik over el-installationer, og som også mere specifikt fortæller om eventuelle fejl, der bør udbedres. El-eftersyn er en lovpligtig rapport, når du sælger dit hus ligesom energimærkningen er det. Hvis der er ulovlige elinstallationer, så hæfter du altid som sælger, uanset om det er dig der har lavet installationerne, eller om de allerede var der da du købte boligen.

“Vi samarbejder med autoriserede elektrikere og du kan inden for få dage få en el-eftersynsrapport„

Tilstandsrapporten er det dokument, der gennemgår din boligs tilstand, eventuelle renoveringsbehov og deciderede skader. Tilstandsrapporten er et ikke lovpligtigt dokument, men har ofte en væsentlig funktion i en købs-/salgssituation, hvor den typisk inddrages i forhandlingerne og gør overleveringen mere overskuelig for begge parter. Uden en tilstandsrapport risikerer du at skulle hæfte for skjulte fejl og mangler i op til 10 år efter et boligsalg. Når vi gennemgår din bolig og udfærdiger en tilstandsrapport, frigør vi samtidig dig, der sælger din bolig, fra dit 10-årige mangelansvar.

“Vi udfærdiger først en kladde af tilstandsrapporten, så du har mulighed for at udbedre eventuelle fejl og mangler„

Ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit boligsalg, så ring på 7070 1531 eller udfyld kontaktformularen her.