
Frederik blev færdig med sin uddannelse som civil bygningsingeniør ved DTU i 2018 med speciale i bærende konstruktioner udført i stål og beton med hovedfokus på statiske og dynamiske forhold.
Under sit speciale om optimering af bærende vægge dokumenterede Frederik, at en komposition af højstyrke- og letbeton kan reducere egenvægten af præfabrikerede vægelementer med op til 28% og mindske behovet for bærende beton og armeringsstål med mere en 50% - uden at gå på kompromis med vægtykkelse, bæreevne, brand- og lydisoleringsforhold.
Hans primære opgaver bliver at bidrage med statisk smarte løsninger til små og store samt eksisterende og nybyggerier, i hvilken forbindelse han vil foretage statiske besigtigelser samt hoved- og detailprojektering.
Hans motivation for studie- og karrierevalg har været hans store interesse for bærende konstruktioner i byggeriet, hvor han undervejs har fået smag for optimering og effektivisering af projekteringer samt at give nyt liv til gamle bygninger med fokus på lækre løsninger for kunden.
Det kunne ikke passe bedre ind! Stort velkommen til Frederik!