Har du planer om – eller er du allerede i gang med – dit eget byggeprojekt? Så er det en god idé at sikre din investering med ekstern byggestyring.
Hos Ingeman Fischer er vores rådgivere parate til at hjælpe dig med at træffe alle de vigtige beslutninger og styre dit byggeprojekt. Vi har en bred vifte af kompetencer inden for alle byggeriets aspekter og stor erfaring med at få ideer ført ud i livet.
Ingeman Fischer bistår jer med byggestyring og indgår i samspillet mellem fagtekniske rådgivere, entreprenører og leverandører mv. Vi sikrer, at der altid er styr på tid, kvalitet og økonomi. Vi klæder jer på til at træffe velovervejede og langsigtede beslutninger, der stemmer overens med jeres visioner og forventninger til det endelige resultat.
Et byggeprojekt kan nemlig være en uforudsigelig og kompleks proces, hvor de beslutninger, man som bygherre træffer i byggeriets indledende faser, kan have store konsekvenser for projektets senere faser. Derfor er det vigtigt med kompetent byggestyring.